Valgmøde

Tirsdag d. 13.november var der valgmøde på skolen. Vi havde besøg af: Frank Aaen (Enhedslisten), Lene Garsdal (SF) Frank Jensen (Socialdemokratiet), Marianne Jelved (Radikale), Svend Aage Jensby (Venstre) og Anita Knakkergaard (Dansk Folkeparti). 

Som det ses, var det politiske spektrum bredt repræsenteret, hvilket selvfølgelig gav mulighed for at få indblik i ret forskellige meninger om bl.a. uddannelse, u-landsbistand, ventelister, 11.september og krigen i Afghanistan m.m.

   

Publikum lyttede intenst og studerede også det omdelte materiale.

Til valgmødet havde vi besøg af 2 nu afgåede ministre: bysbarnet Frank Jensen og damen med håndtasken Marianne Jelved.

Med vanlig elegance ledede Peder Vrist mødet - og han fik da også lejlighed til at veksle et par bemærkninger med politikerne (her Frank Aaen og Frank Jensen), inden de måtte videre i den travle valgkamp.

Det var med stor succes at skolen gennemførte dette valgmøde og skolens elever er helt sikkert bedre rustede til at sætte deres kryds efter en sådan oplevelse.

 

Tilbage til Nyheder